Uden kategori

Bange for at dø? Få professionel hjælp

bange for at dø? Der er ret beset ikke ret mange af os, der bryder os synderligt meget om den tanke, at en dag, ja, så er livet slut. I en verden og i et liv med så mange ubesvarede spørgsmål, er der i hvert fald én ting, som man kan være 100 % sikker på, og det er, at en dag så dør man. Hvad der derefter sker, er der ingen der rigtigt ved – i hvert fald er der ikke endegyldige beviser. Tanken om døden er noget, som de fleste lever med. For et fåtal er det dog så negativ og forfærdelig en tanke, at de får decideret dødsangst. Har man ikke selv stået i en sådan situation, kan det være særdeles svært at sætte sig ind i en sådan persons lidelser og smerter. Det kan udvikle sig utroligt voldsomt, så det fylder alt for meget i hverdagen og derfor gør livet meget svært at klare. Der er to typer af dødsangst. Den første er en såkaldt akut angst for at dø. Den opleves ofte af mennesker, der har været udsat for en oplevelse, der har været så voldsom, og som har grebet så meget ind i deres liv, at døden efterfølgende fylder alt for meget. Det kan være, at man har været udsat for en voldtægt, at man har været involveret i en ulykke, at man har oplevet alvorlig sygdom eller noget helt fjerde. Det kan udløse post traumatisk stress, som ofte ses hos mennesker, der har oplevet krig og/eller tortur. Den anden type dødsangst er en frygt, der er eksistentialistisk, og som er mere følelsesbetonet. Her er der tale om, at man tænker alt for meget over døden og forsøger at handle på en måde, så man ikke udsætter sig selv for fx smitte, sygdom, ulykker, etc. For at få styr på sine følelser og sin angst kan det være en rigtig god idé at kontakte Steen Lundsgaard, som er psykoterapeut. Ønsker man professionel behandling til at komme af med sin dødsangst, kan man på hans hjemmeside finde kontaktoplysninger og booke en tid.